🐰 Glædelig Påske! Vi har åbent efter aftale hele påsken 🐣

Dele-/splitleasing hos M3 Auto Leasing

Splitleasing er en fordelagtig leasingaftale, hvis du ikke vil beskattes af fri bil.

Har du en fri bil-aftale med din arbejdsgiver, og et højt kørselsforbrug af erhvervskørsel, kan splitleasing være en fordel for dig. Med en splitleasing aftale kan du dele omkostningerne på din bil mellem dig og din arbejdsgiver. Det betyder, at du ikke skal betale det fulde beløb af bilens værdi og udgifter, som ved en fri bil-aftale, men i stedet procentuelt, hvilket kan spare dig for mange penge, især på dyre biler.

Hvis du for eksempel kun bruger din firmabil til 20% privat kørsel, skal du altså kun betale for 20% af de samlede udgifter af bilen, mens de resterende 80% faktureres til firmaet. Det vil sige, at du stadig betaler for brændstof, service, reparationer, forsikring mm., men kun i den mængde du bruger bilen privat. Derfor, er en splitleasingaftale ikke blot en fordel for dig, men også din virksomhed, da de kan spare en betydelig del af udgifterne til en firmabil.

Med splitleasing, kan du derfor få en flot bil at repræsentere dig og dit firma i, samtidig med at begge parter kan spare en stor udgift til firmabil.

Hvornår kan splitleasing bedst betale sig?

Generelt, kan splitleasing bedst betale sig, hvis du kører mere end 60% af kørslen som erhvervskørsel. I nogle tilfælde, kan det dog godt betale sig at splitlease, selvom det erhvervsmæssige forbrug er under 60%. Blandt andet, hvis der er tale om eksklusive biler med høj beskatning. Du kan se nogle of vores biler HER.

Hvis du er selvstændig, og selv ejer virksomheden du vil splitlease bilen i, kan det også være en stor fordel at splitlease, da dit firma sparer omkostningerne til privatkørsel, samtidigt med at du selv sparer beskatningen som privat.

Fordi udgifterne regnes procentvis, er der skattemæssigt krav til opgørelsen af fordelingen mellem privat- og erhvervsforbruget af bilen. Derfor er det også et krav, at bilen udstyres med en elektronisk kørebog. Kørebogen registrerer nemt og automatisk din fordeling af kørsel, dato, ture og kilometertællerens udvisende, ved hjælp af GPS. Hvis ikke disse data bliver ført korrekt, kan SKAT kræve beskatning på bilen. Det er derfor meget vigtigt, at holde styr på de gældende formalia og sikre sig, at den elektroniske kørebog fungerer korrekt.

Du kan læse alle krav om splitleasing på SKAT’s hjemmeside HER, eller du kan kontakte os og høre nærmere om fordelene ved splitleasing for netop dig og din virksomhed.

M3 Auto Leasing

LEASING MED SUND FORNUFT

Har du spørgsmål

Bestil en online fremvisning af bil

Personlige oplysninger
Tid og dato
Alternativ tid og dato
Besked